Her i sensommeren var det 50 år siden, at Ralph Vaughan Williams, en af de betydeligste engelske komponister, døde.
En privilegeret ung mand
Ralph Vaughan Williams blev født i 1872. Med familierelationer til både Charles Darwin og til Wedgwood-porcelænsdynastiet voksede han op i et victoriansk hjem i et privilegeret miljø på landet, det smukke Leith Hill i Surrey. Her stiftede han tidligt bekendtskab med musik, kunst og litteratur. Han modtog musikundervisning fra han var helt lille - først klaver og senere violin, han skrev sin første komposition som 6-årig, og da han var 8, bestod han et korrespondancekursus i musikteori fra Edinburgh University. Skolerne, han gik på, opmuntrede hans musikalske evner - han sang i kor og spillede i skoleorkester - og 15 år gammel fik han opført en klavertrio ved en skolekoncert.
Efter skolen kom han på Royal College of Music i London, hvor komponisterne Hubert Parry og Charles Villiers Stanford var blandt hans lærere. Én af studiekammeraterne var Gustav Holst, som blev en meget nær ven - de viste hinanden alt hvad de komponerede helt frem til Gustav Holst døde i 1934. En anden studiekammerat var den senere dirigent Leopold Stokowski.
Salmerne
Mellem studierne på musikkonservatoriet studerede han i et par år også historie ved Cambridge University, bl.a. sammen med den senere filosof Bertrand Russell, og under studierne ernærede han sig indimellem som organist i en kirke i London. I den forbindelse fik han et grundigt kendskab til den engelske salmetradition, som han fandt kedelig og meget lidt sangbar, og da han nogle år senere blev redaktør af en ny koralbog, kastede han sig derfor med stor iver over arbejdet med at revidere sangene og finde nye melodier. Han fandt inspiration fra både tyske salmer og engelske folkemelodier, og arbejdet kom til at strække sig over flere år. "The English hymnal" blev udgivet i 1906, og den dag i dag bærer de engelske salmemelodier stadig tydeligt præg af VW's indsats.
Folkemusikken
I 1904 kom VW med i The English Folk Song Society, og sammen med folkemusikudgiveren Cecil Sharp gjorde han en kæmpe indsats for at indsamle folkesange og - melodier fra hele Storbritannien. Dette arbejde kom til at betyde rigtig meget for både den engelske folkemusik, men også for VW's 
virke som komponist. Hans arbejde med folkesangene inspirerede hele hans tonesprog, således at hans kompositionsmusik fik en umiskendelig engelsk lyd. Prøv fx at lytte til "The lark ascending", hvor ikke alene lærkens svirrende flyvebevægelser, men også de grønne landskaber fornemmes. Eller lyt til "In the fen country", heller ikke her er den engelske folketone til at tage fejl af.
På rejser rundt i Europa stiftede VW bekendtskab med både den ungarske og den tjekkiske folkemusiktradition, som havde inspireret komponister som Bartok og Janacek voldsomt. I Berlin tog han timer i violinspil og komposition hos Max Bruch, i Bayreuth havde han mulighed for at studere Wagners musik, og i Paris studerede han komposition hos Ravel. Han blev således et konglomerat af den nationalromantiske periode og den moderne stil.
Krigen
Så kom 1. verdenskrig, og trods VW ret høje alder, og trods det at han qua sin status sagtens kunne have undgået det, valgte han at lade sig indrullere i hæren og kom således til krigszonen i Frankrig som ambulancefører. Her tog hans hørelse skade af kanonilden, noget der i hans sidste år udviklede sig til en næsten total døvhed.
Krigens traumer fulgte ham i nogle år, og efterhånden forandredes hans musik. Der kom en ændring i harmonierne og i strukturen, som viste en større indflydelse fra de europæiske traditioner, og kulminationen kom i hans 4. symfoni, hvor vi bedst kender starten som temaet fra Tv-serien om Familien Ashton tilbage i 70'erne.
De sidste år
Med tiden kom det lyriske tilbage i hans musik, især i vokalværkerne og i de mindre orkesterstykker. Men hans sene kompositioner var ret forskelligartede i tonesprog og struktur, fra de store lidt tunge symfoniske værker, over de melodiøse koncerter til de utrolig mange smukke og lette sange og korværker, som betød, at hans musik med tiden blev mere eller mindre folkeeje. Desuden skrev han en håndfuld operaer, men kun en enkelt af dem, Sir John in Love, opnåede nogen popularitet.
Kor-traditionen
De mange korværker, som er meget velegnede til amatørkor-arbejde, betyder bl.a., at VW har en meget stor del af æren for den fantastiske kortradition, som er ret unik for England. Selv den mindste lille by har et kor, og korene mødes ofte og gerne for at konkurrere mod hinanden. VW startede bl.a. et kor ved den kirke i London, hvor han arbejdede som organist, mens han studerede, og han startede den årlige Leith Hill Music Festival i sin hjemby Dorking i Surrey, en festival som han ledede i mange år og som eksisterer den dag i dag.
Efterskrift
Der er i øjeblikket diskussioner om, hvorvidt hans barndomshjem skal gøres til museum. Huset, et fantastisk "Manor" beliggende midt i Surreys grønne bakker, er nedslidt efter at have været drengeskole de sidste 25 år, og økonomisk vil det være noget af en udgift at sætte bygningerne i stand. Men at indrette mindestuer for engelsk musiks store naturelsker, midt i hans egen smukke natur, ville være en fantastisk gestus i 50-året for hans død.
Det er svært at plukke eksempler ud af hans store produktion, men blandt mine personlige favoritter er "A London symphony", Symfoni nr. 2, hvor lydene fra Londons gader træder tydeligt frem i musikkens rytme - "The lark ascending", som nævnt et oplagt eksempel på hans lyriske tonesprog samt "Variations on a theme" by Thomas Tallis, hvor VW bearbejder et tema af renæssancekomponisten Tallis. Men også adskillige af hans sangcykler er smuk og lettilgængelig musik, fx hans "Juleoratorie hodie", eller korværket "Toward the unknown region".
Kilde:Tekst, lyd & billede - Helsingør Kommunes Biblioteker
