Gratis noder til udprintning via Netmusik.dk
Det er nu du skal handle, hvis du f.eks. er interesseret i noderne til musicalen Atlantis af Peter Spies. Atlantis findes nemlig som noder til gratis download via bibliotekerne i basen, du har adgang til via Netmusik.dk, mens noderne ikke findes som papirudgave.
Fra årsskiftet lukkes adgangen til basen
Klik ind i basen nu, for ved årsskiftet lukkes adgangen til basen via bibliotekerne. Du skal være tilmeldt bibliotekeket i den kommune, du bor i . Brug dit cpr- nummer og din pinkode til biblioteket, når du logger på.
FreeHandMusic.com
I flere år har brugere af bibliotekerne i Danmark i begrænset omfang kunnet downloade og udprinte noder gratis via biblioteket i deres hjemkommune. Ordningen har ikke været brugt så meget som Netmusik.dk, hvorfra du kan downloade og låne tracks med musik. Oprindeligt var den base, der indeholdt noderne, et dansk foretagende under navnet SheetMusicNow. Senere blev det danske firma opkøbt af FreeHandMusic.com.
Efter årsskiftet
Har du akut brug for en node, eller kan du ikke låne noden, du er interesseret i på dit lokale bibliotek eller gennem det fra ind- eller udland, så kan du stadig efter den 1. januar benytte dig af FreeHandMusic basen - men du skal så bruge dit creditcard (Visa, Mastercard m.fl.).
Søgning på nettet
Der er andre udbydere af noder til download, så savner du en node, kan du søge den i søgemaskinerne f.eks. i Google ved at skrive titlen på noden i citationstegn og tilføje sheet-music:
sheet-music "grandma got run over by a reindeer"