Lidt historie
Før radio og lydkonserves for alvor slog igennem i 1930erne, var militærmusikken den eneste orkestermusik, menigmand uden for de større byer kom i kontakt med, når man da ser bort fra balmusikken.
Den militære musik er opstået af taktisk nødvendighed til signalgivning og til at holde tropperne i takt, dengang man kæmpede i række og geled for at kunne styre ildafgivelsen. Piber og trommer ved fodfolket (landsknægtene), trompeter ved kavalleriet, horn fra slutningen af 1700-tallet ved de lette tropper (jægerne). Fra slutningen af 1600-tallet ansatte man "rigtige" musikere, først på skalmeje, hvoraf træblæserne udvikledes. Janitscharinstrumenterne kom til, da man fandt resterne af et slagent janitscharorkester uden for Wiens porte i 1683. I begyndelsen af 1800-tallet opfandt Wilhelm Wieprecht i Berlin ventilerne, så messinginstrumenterne kunne spille "rigtige melodier". Senere er kun saxofonerne kommet til.
I fredstid slog man signalmændene sammen til rigtige orkestre, Harmonimusikkorps.
I blomstringstiden fra ca. 1830-1940 er det nærliggende at regne med, at langt over halvdelen af dem, der producerede toner i arbejdstiden, gjorde det i uniform. I det tyske kejserrige havde man ca. 540 musik- og trompeterkorps. Hos kejser Franz Joseph omkring 110. Værnemagten incl. Luftwaffe nåede op på 560, hvortil kom et antal politimusikkorps og diverse partiformationer. Briterne havde indtil for en halv snes år siden musikkorps ved alle regimenter. Nu er der 40 tilbage.
Aldershot show at Rushmoor Arena
I Frederik VIs tid havde Danmark store musikkorps ved alle regimenter. Det blev reduceret ved hærordningen i 1842. Men vi beholdt dog et stateligt antal, og i de garnisoner, der ikke fik harmonimusikkorps (som Livgardens i dag) slog signalblæserne sig sammen til de små musikkorps, vi i dag har bevaret i Skive og Haderslev. Til at bevare en enorm tradition, der engang talte omkring 600 mand, er der i dag kun de tre tilbage (med konservatorieuddannede musikere) + Søværnets Tamburkorps, der består af stampersonel og værnepligtige. Livgardens Musikkorps har 36 mand, de to små korps hver 16.
"8. Regiments Musikkorps"
På regimentsmusik.dk, som er hjemmeside for "8. Regiments Musikkorps", findes fremragende artikler om dansk militærmusiks historie og links til et væld af militærmusikhjemmesider verden over. 8. Regiments Musikkorps er på 20 mand og spiller den traditionelle militærmusik i danske uniformer model ca. 1890. Det består af nu- og fh.værende professionelle musikere og udsøgte amatører.
Situationen i dag
Billedet i dag er stadig broget og mangfoldigt, men styrken er næppe 1/10 af hvad den var før 2. Verdenskrig.
I 1971 overførte svenskerne 21 musikkorps til en civil institution, Regionmusiken, med pligt til lejlighedsvis at kunne optræde som militærmusik. Det sidste blev grundigt saboteret. Sverige stod reelt uden militærmusik. Nu har man de senere år genoprettet 4-5 musicerende enheder med en kærne af professionelle og ellers værnepligtige musikere. Ved Livdragonerne har man endda et beredent trompeterkorps.
Beridna Högvakten - Salut on parade
I Norge er der fem professionelle musikkorps + Gardemusikken, der er værnepligtig. Finland har en halv snes korps, små og et enkelt stort.
Frankrig har omkring 40, store og små, professionelle og (navnlig) stampersonel.
Italienerne har seks kæmpemæssige højprofessionelle musikkorps (mest kendt er Carabiniererne), og et varierende antal værnepligtige korps.
Tyskerne overvejede længe, om Bundeswehr skulle have musikkorps. De fik dem og har i dag 18 incl. Musikskolen. Dertil omkring 16 politiorkestre, hvoraf de fleste dog er degenereret til underholdningsorkestre.
Military parade in Berlin 1932
Stadsmusikkorps der Bundeswehr in Cracow 2007
Gebet Nationalhymne Ausmarsch Grosser Zapfenstreich
I Østrig fik man efter 1956 ni musikkorps. Ved hærreformen i 2008-09 lykkedes det at bevare alle ni, 8 x 47 og 1 x 60 mand. 1/3 fast personel og 2/3 værnepligtige, der dog skal tegne sig for 14 måneder. Man rekrutterer fra de omkring 1500 blæserorkestre af meget betydelig kvalitet (Trachtenkapellen, Stadtmusiken osv.) Østrig har bevaret, og samtidig er militærmusikken rygrad og forbillede for dem. Det østrigske repertoire er stærkt konservativt, men traditionen er så rodfæstet, at også nye komponister virker indenfor de traditionelle rammer.
Militärmusik Oberösterreich - Mein Österreich
Militärmusik Oberösterreich - Angelobung Schildorn
Alt i alt er der i det gamle Vesteuropa omkring 4000 heltidsbeskæftigede militærmusikere. I Østeuropa er situationen noget uoverskuelig, men Sovjetunionen havde indtil 1989 omkring 2000 musicerende enheder.
President Putins guard drill show
Nogle af de mest markante og bedst spillende er de estiske.
Over resten af verden er der mængder af militærmusik, som regel efter kolonimagternes forbillede.
I Chile er hele det preussiske ceremoniel inklusive pikkelhuer, strækmarchen og noderne (Hvem ville have ventet at finde Piefkes march "Der Lymfjordströmer" hvert år til parade i Santiago?). Det var en tysk general, Emil Körner, der før 1. Verdenskrig reorganiserede den chilenske hær.
Marcha Radetzky - Ejército de Chile
Statsbibliotekets samling
Statsbiblioteket har de senere år samlet et repræsentativt udvalg af militærmusik på cd. P.t. ca. 400.
Man finder dem let og enkelt i Statsbibliotekets katalog eller bibliotek.dk. Søg fx "Militærmusik", "Tyskland" eller "Militærmusik", "DDR". Lidt færre resultater (1!) giver "Militærmusik", "San Marino", til gengæld er det et fremragende resultat.
Det er en lidt primitiv systematik, men den er effektiv så længe antallet af mulige svar er begrænset, og det vil det nok blive ved at være.
Faktisk er udlånet temmelig pænt, en novemberdag sidste år var 13 % udlånt på samme dag. De fleste har været udlånt en eller flere gange. Mest de tyske, amerikanske, østrigske, sækkepiber og fremmedlegionen. Vi må indrømme at det har været vanskeligt at afsætte Frankrig og Spanien.
Vi har bestræbt os på også at anskaffe nyudgivelser af gamle plader.
Et par bøger
Der er skrevet forholdsvis lidt om militærmusikken. For musikhistorikerne har udøverne vel været soldater, og for militærhistorikerne har de været en slags halvcivilister med hang til mange bierhverv (heraf et ofte anstrengt forhold mellem militære og civile musikere) og et letfærdigt forhold til uniformsreglementet.
DANMARK:
Lindhardt, Knud: Klingende spil. Af den danske militærmusiks historie. Kbh. 1932
Den Kongelige Livgarde 350 år 1658-2008. Bd. 3: Den Kongelige Livgardes Musikkorps. Kbh. 2008
Asmussen, Jesper: Soldatersange - og tapre historier. Kbh. 1999
SVERIGE:
Sandberg, Bo: Försvarets marscher och signaler förr och nu. Sth. 2007
Ancker: Vaktparaden kommer - en taktfast rapsodi. Sth. 1970
Strand, Sigfried: Militärmusikern i svenskt musikliv. Sth. 1974
ØSTRIG:
Brixel, Eugen - Gunther Martin - Gottfried Pils: Das ist Österreichs Militärmusik. Graz/Wien/
Köln 1982
Sollfelner, Anthon Othmar - Christian Glanz: Die Österreichische Militärmusik in der II. Republik 1955-2000. Graz: 2000
GB:
Turner, Gordon: The History of British Military Bands. I-III. London 1994-1996
BELGIEN:
Pieters, Francis: Van Trompetsignaaal tot Muziekkapel. Kortrijk 1981 (ikke i bibliotek.dk)
TYSKLAND:
Heidler, Manfred Franz: Musik in der Bundeswehr. Musikalische Bewährung zwischen Aufgabe und künstlerischem Anspruch. 654 s. Essen: 2005.
Toeche-Mittler, Joachim: Armeemärsche I-III. 1968-1975
SPANIEN:
Fernandez de Latorre, R.: Historia de la música militar de España : ampliada con referencias a composiciones guerreras, marciales, reales, patrióticas, políticas, para-militares, procesionales y líricas de inspiración castrense, desde el siglo XI hasta nuestros días. Madrid 2000
