
Britiske Mika har i den seneste tid fået timevis af airtime på diverse radiostationer med hittet "Grace Kelly" og er nu sat på Vegas koncertkalender. Koncerten afholdes den 6. april i Lille Vega.
Mika er med sin pop-power og ualmindeligt lyse vokal blevet sammenlignet med Scissor Sisters og er med singlen "Grace Kelly" på cv'et blevet spået til at kunne blive et af 2007's helt store popnavne.
"Grace Kelly" er kun den anden sang i historien, der har formået at blive nummer 1 på den officielle UK Top 40 udelukkende på baggrund af download-salg. Singlen var i øvrigt Ugens Uundgåelige på P3 i uge 5.
Den 5. marts udsendes Mikas debutalbum, Life in cartoon motion, i Danmark.
Mika
Lille Vega
6. april, kl. 21
Entré: 125 + gebyr