
At Joaquin Phoenix ikke vandt en Oscar for sin fremragende præstation som Johnny Cash i filmen "Walk the Line" kan undre. Men i kølvandet på filmens velfortjente success vil der i det kommende år blive udgivet en stribe ukendte optagelser med Johnny Cash.
Det drejer sig om sange, som han har indspillet i sine egne studier igennem sen-70'erne og 80'erne. Tildsskriftet Rolling Stone kan fortælle, at indspilningerne er overvejende akustiske og i mange tilfælde blot består af Johnny Cash' sang og eget guitarspil.
For de mange Cash-fans er der altså noget at glæde sig til.