...at du kan låne eller lytte til et stort udvalg af dansk musik på nettet?
Adressen er www.netmusik.dk
Indholdet i Bibliotekernes Netmusik består af danske cd-udgivelser fra 1982, hvor den første cd blev udgivet i Danmark, og frem til i dag.
Alle musikkens genrer er repræsenterede. Med andre ord kan du lytte til Carl Nielsen, Bamses Venner og Junior Senior. Repertoiret vil løbende blive udbygget
Hvem kan så benytte sig af dette tilbud?
Det er bibliotekernes primære brugere, der kan låne fra Bibliotekernes NetMusik. Du skal derfor være borger i en kommune, hvor biblioteket har tilmeldt sig Bibliotekernes Netmusik eller i een af de kommuner, biblioteket har indgået lånesamarbejde med.
Bibliotekernes Netmusik er resultatet af en aftale, der er indgået mellem de danske biblioteker og Phonofile, der repræsenterer musikkens rettighedshavere: IFPI Danmark, DMF, DAF, KODA og NCB.