Leroy Anderson

Musik du ikke vidste, du kendte

 

Leroy Anderson komponistLeroy Anderson - hvor mange kender ham i dag? Og kan man leve lykkeligt uden at kende ham? Ja, det kan man helt sikkert. Og kender man alligevel hans musik, selvom man ikke troede det? Ja. For flere af hans melodier lever videre og bliver stadig spillet.

Ingen kunne som Leroy Anderson skrue toner og klange sammen, så der kom effektive ørehængere ud af det. Han var en dygtig håndværker, der nærmest på kommando kunne ryste melodierne ud af ærmet.

 

 

Er det pop? Ja. Let klassisk? Ja. Kitsch? Ja! Men som sådan sjov og underholdende.

 

For nylig udkom en række cd'er med hans musik i serien American classics : 5 stk. Leroy Anderson overflødighedshorn med hele hans orkestermusik.

 

2. generations indvandrer

Leroy Anderson (1908-75) blev født i Massachusetts som søn af svenske indvandrere. Han studerede musikvidenskab på Harvard og havde bl.a. så kendte komponister som George Enesco og Walter Piston som lærere. Alligevel var det noget af et tilfælde, at musikken blev hans levevej. Egentlig skulle han have været sprogforsker. Han voksede op med svensk som andet sprog og virkede som tolk i skandinaviske sprog under 2. verdenskrig - talte også dansk flydende - men den berømte Arthur Fiedler, leder af Boston Pops Orchestra, fik øje på ham, og det blev afgørende for hans videre livsforløb.

 

The typewriter

Blue tango, The typewriter, Bugler's holiday, Sleigh ride, Jazz pizzicato, Chicken Reel, The syncopated clock er nogle af de kompositioner, der satte folk i godt humør dengang. 

 

SkrivemaskinePrøv f. eks. at høre The typewriter, en gammeldags skrivemaskine for fuld speed - på YouTube! For dem, der aldrig har hørt en skrivemaskine eller set en gammeldags pladespiller, er det samtidig et lille historisk dokument, en hilsen fra fortiden.

 

 

 

Gakket humor

Humoren var Leroy Anderson's varemærke. Han yndede at lave musikalske lydefterligninger og flette sjove lydeffekter ind. Et af hans glansnumre ved livekoncerterne var "Old MacDonald had a farm" (Jens Hansens Bondegård) med indlagt muhen, brægen, kaglen og kvidren. Denne gakkede humor tog kegler hver gang!

 

Et nummer som "Sleigh ride" er blevet et tilbagevendende hit ved juletid, med den udødelige tekst:

 

Just hear those sleigh bells jingling,
ring,ting tingling too.
Come on, it's lovely weather
for a sleigh ride togher with you
giddy yap, giddy yap, giddy yap,
let's go, let's look at the show,
We're riding in a wonderland of snow.....

 

Giddy yap yap yap  - Absolute Leroy Anderson!

 

Her kan du bestille cd'er

- og noder med Leroy Andersen

eller download og lån tracks med Leroy Andersons musik fra Netmusik.dk

 
 
Der er ingen kommentarer

 

Skriv kommentar!


 
Navn: E-mail:

 
 
Vis kladde Send
 
 
 

Artikler

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Arkiv

 
 

Community

 

Seneste i forum

 

Seneste blog-indlæg

 

Kommende events